Hvem er med i Billund Kommunes Klima- og Bæredygtighedsråd?
Klima- og Bæredygtighedsrådet består af repræsentanter for forsyningsvirksomheder, erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra kommunalbestyrelsen.
Hvad er visionen for rådet?
Klima- og Bæredygtighedsrådet understøtter den grønne omstilling i Billund Kommune ved at sætte retning for omstillingen til en klimaneutral energiforsyning, fremme cirkulære ressourcestrømme og gå foran med det gode eksempel for tværgående samarbejde mellem kommune, forsyninger, interesseorganisationer og erhvervsliv.
Hvad er formålet med rådets arbejde?
Klima- og Bæredygtighedsrådet skal sætte mål og retning for det tværgående samarbejde, som skaber synergi mellem Kommunalbestyrelse, erhvervsliv og borgere.
Rådet skal sætte spørgsmål om klima og bæredygtighed på den lokale dagsorden og bidrage til at udvikle fælles løsninger.
Rådet skal opsøge viden om klima og bæredygtighed, inspirere hinanden indbyrdes og dele relevant viden og inspiration med erhvervsliv og interessenter uden for rådet.
På den måde understøttes, at virksomheder, organisationer og forsyninger forbedrer deres forretning og samtidig udvikler sig i en mere bæredygtig retning.
Rådet stiller hvert år forslag til kommunens arbejde med klima og bæredygtighed.
I 2026 ændrede rådet navn fra Energi- og Klimarådet til Klima- og Bæredygtighedsrådet og fik dermed et bredere fokus på bl.a. cirkularitet og ressourcestrømme.