• Forside
  • Det sker
  • Leder du efter arrangementer?

    Gå til arrangementsøgning

    Her finder du flere oplysninger omkring Trekantområdets Festuge 2019.

    Fredag den 23. august

    AWARD SHOW, SAMTALER, VÆRKSTEDER, MUSIK
    KL. 14:00 TIL 17:00 - GAMMEL BRO, BILLUND


    CoC Playful Minds inviterer til levende samtaler, spillebule, award show, værksteder jammet med jazzmusik, lokal cider og hygge.


    DANCE ACROBATIC WORKSHOP (DEL 1)
    KL. 15:30 TIL 17:00 - TEATERSALEN, BILLUND CENTRET


    Dance Acrobatic er en ny og sjov måde at bruge sin krop på. Kom alene eller tag dine venner med, så I kan prøve det sammen. Paul Gordon, erfaren instruktør fra New York/København, underviser. Workshoppen er over to dage. Kom og vær med!


    MAD AT DANCE – ONE MAN SHOW MED HUMOR
    KL. 19:30 TIL 20:30 - TEATERSALEN, BILLUND CENTRET


    Verden er en komedie af danse... livets dans, relationernes dans, en hver konkurrence er en dans og så selvfølgelig selve dansen. Hvorfor er livet hårdt nogle gange? Fordi dansen aldrig stopper!

    Lørdag den 24. august


    POP-OP BYGGELEGEPLADS
    KL. 10:00 TIL 17:00 - BYENS PLADS, BILLUND

    Kom og byg din egen legeplads på pop-op byggelegepladsen! På pop-op byggelegepladsen bestemmer du selv, hvad du vil bygge og lege med. Lad din fantasi strejfe frit, mens du omdanner tonsvis af genbrugsmaterialer og junk-dele til en sjov, midlertidig legeplads.

    BEST OF BILLUND
    KL. 10:00 TIL 01:00 - BYENS PLADS, BILLUND

    Hele Billund fester i Trekantområdets Festuge. Best of Billund afholdes som en del af Trekantområdets Festuge og byder på alt fra markedsdag, hoppeborg, børneloppemarked til underholdning, gadeteater og fest for de voksne om aftenen.

    GADETEATER – DU PETIT MONSIEUR
    KL. 10:30 TIL 11:00 - BYENS PLADS, BILLUND

    Kom og oplev en mand i et lidt for lille jakkesæt og et pop-op telt. Det skulle være så simpelt – alligevel udkæmpes en lattervækkende kamp mellem menneske og telt af Chaplinske dimensioner. Akrobatiske kunster, halsbrækkende badutspring og humoristisk slapstick for fuld udblæsning.

    RULLENDE GADETEATER
    KL. 11:00 TIL 11:40 - BYENS PLADS, BILLUND
    Her er opsynsmændene, der holder opsyn med alt. De bærer deres uniformer med stolthed og holder sig ikke tilbage for at opfinde egne regler og love efter forgodtbefindende, med hylende morsomme konsekvenser til følge.

    5 BILLEDERSKOLER VED SKÆRSØ
    24/8 KL. 11:00 TIL 25/8 KL. 17:00 - SKÆRSØ, VEJEN

    Kom med på travetur rundt om Skærsø og skab undervejs billeder af naturens materialer. Mal fx den kødædende plante, Soldug, eller den sjældne Lobelie blomst.

    DANCE ACROBATIC – WORKSHOP (DEL 2)
    KL. 12:00 TIL 13:30 - TEATERSALEN, BILLUND CENTRET

    Dance Acrobatic er en ny og sjov måde at bruge sin krop på. Kom alene eller tag dine venner med, så I kan prøve det sammen. Paul Gordon, erfaren instruktør fra New York/København, underviser. Workshoppen er over to dage. Kom og vær med!

     

    FAMILY RUN PÅ PLAYLINE
    KL. 13:00 - START OG MÅL VED LEGO® HOUSE, BILLUND

    Family Run er et festligt og farvestrålende løb eller gåtur, hvor alle kan deltage – store som små, familie eller ej. Family Run på Playline har fokus på sjov motion og fællesskab. Kom og vær med til at sætte farve på Playline!

    DANCE ACROBATIC – FORESTILLING
    KL. 14:30 TIL 14:45 TORVET VED LEGO® HOUSE, BILLUND

    Workshopdeltagerne, der har arbejdet med dance acrobatic i 2 x 90 minutter, viser alt det, de har lært.

    ARETHA FRANKLIN TRIBUTE
    KL. 17:00 - BYENS PLADS, BILLUND

    Den største dronning af soul hyldes i en perlerække af hendes kendte numre, når Melissa Inya & her Soul Knights indtager scenen med gæstevokalisterne Karen Mukupa og Donna Cadogan.

     

     

    Søndag d. 25. august

    KORTFILM OFF ROAD
    KL. 10:00 TIL 12:00 - BILLUND CENTRET

    Kom om oplev bevægende kortfilm i OFF-Roaderen. En ombygget campingvogn, der er forvandlet til en toptjekket, rullende biograf, som giver en helt unik oplevelse af at træde ind i en anden verden, lige der hvor man mindst venter det.

    CATHRINE LEGARD ’TRIBUTE TO MONICA Z’
    KL. 19:30 - BILLUND KIRKE

    Besøg Billund Kirke og nyd stemningsfuld jazz og viser på svensk, når jazzsangerinden Cathrine Legardh fortolker Monica Zetterlund.

    Mandag den 26. august


    FROKOST MED ANNE-MARIE MAI
    KL. 11:00 - MAGION BIBLIOTEKET, GRINDTSED

    Anne-Marie Mai fortæller, med udgangspunkt i Johannes V. Jensens digt ’Ved frokosten’ (1906) om mad som tema i dansk litteratur, både i klassikerne og i de nyere danske romaner. Undervejs vil vi forkæle smagsløgene med nogle af de fire stykker smørrebrød, som Johannes V. Jensen beskriver i sit digt.

    GRINDSTED FESTUGE
    KL. 18:30 - FESTUGETELTET, GRINDSTED

    Hele Grindsted fester i Trekantområdets Festuge. Grindsted Festuge afholdes som en del af Trekantområdets Festuge og byder igen i år på mange forskellige aktiviteter og oplevelser for store som små, når Grindsted står i festens tegn i hele uge 35.

    Se hele programmet på www.grindstedfestuge.dk.

    Tirsdag den 27. august


    VI VIL VÆRE
    KL. 17:00 TIL 18:00 - BILLUND KULTURSKOLE, BILLUND

    Hvem vil vi være - ikke hvem må vi være? Det er temaet for forestillingen af dansekompagniet ”On Stage” bestående af unge mennesker i alderen 14-25 år fra hele Jylland og Fyn. De laver forestillinger om unge, til unge, af unge.

    ’HVA’ SKAL VI MED KUNSTEN’?
    KL. 19:30 TIL 21:30 - BILLUND CENTRET

    Tom Jørgensen er kendt for at være en bredt funderet og engageret kunstformidler i øjenhøjde. Han henvender sig direkte til sit publikum med sit smittende nærvær uden at give køb på sine holdninger.

    Onsdag den 28. august

    FAMILIE-EFTERMIDDAG PÅ NØRRETORV
    KL. 16:00 TIL 19:00 - FESTTELTET PÅ NØRRETORV, GRINDSTED

    Hele familien er inviteret på Nørretorv onsdag eftermiddag til sjov, mad, musik, trylleri og gudstjeneste.

    KONCERT MED HANS HENNING & BAK TRIO
    KL. 19:30 – FESTUGETELTET, GRINDSTED

    Grindsted Musikforening byder på musikalsk underholdning i topklasse, når Hans Henning & Bak Trio indtager scenen til Grindsted Festuge.

     

    Torsdag den 29. august

    FLENSBORG/VENNDT BØRNEJAZZ
    KL. 09:30 og 11:00 - BILLUND CENTRET, BILLUND

    Daginstitutioner og skoler får mulighed for at opleve Flensborg/Venndt-Duo, der spiller egen musik med særlig vægt på den billedskabende og fantasifulde komposition. Musikken kan nærmest betegnes som en slags "improviseret programmusik", hvor indholdet kan tage udgangspunkt i en mobiltelefon, en æblekage med flødeskum eller noget helt andet.

    MIN MORFAR SOM PLATAGEBESTYRER
    KL. 19:00 TIL 21:30 - GRINDSTED KINO OG KULTURHUS

    Arne Hendrichsens beretning om hans bedsteforældre, der drev en gummiplantage på Sumatra fra 1920´erne og frem til anden verdenskrig, er et fantastisk indblik i en svunden tid. En eventyrlig Kipling-fortælling fra den virkelige verden. Pris: 50 kr. inkl. kaffe.

    SAMTALESALON I MAGION BIBLIOTEK
    KL. 19:30 TIL 21:00 - MAGION BIBLIOTEK, GRINDSTED

    Brug halvanden time på at drøfte forskellige problemstillinger - ikke for at få ret, men for at blive klogere.

     

    Fredag den 30. august


    FLENSBORG/VENNDT BØRNEJAZZ
    KL. 09:30 og 11:00 - FESTUGETELTET, GRINDSTED

    Daginstitutioner og skoler får mulighed for at opleve Flensborg/Venndt-Duo, der spiller egen musik med særlig vægt på den billedskabende og fantasifulde komposition. Musikken kan nærmest betegnes som en slags "improviseret programmusik", hvor indholdet kan tage udgangspunkt i, en mobiltelefon, en æblekage med flødeskum eller noget helt andet.

    FÆLLESSANG I TELTET PÅ NØRRETORV
    KL. 10:00 TIL 11:30 – FESTUGETELTET, GRINDSTED

    Kom til en hyggelig formiddag, hvor Villy Søvndal fortæller og synger for på fællessange fra Højskolesangbogen. Pris: 40 kr. inkl. kaffe og kage.

    SKAL VI FLYTTE TIL MARS?
    KL. 11:00 TIL 14:45 - GRINDSTED KINO OG KULTURHUS

    Astrofysiker Michael Linden-Vørnle udfordrer bevægelsen, når han stiller spørgsmålet "Skal vi flytte til Mars?" i sit foredrag, der handler om, om vi kommer til at kolonisere Mars i en nær fremtid, og hvad det kræver for mennesket at leve i et så udfordrende og ubeboeligt miljø. Efterfølgende vises filmen ”The Martian” med Matt Damon i hovedrollen.

    MOTOCROSS FREESTYLE SHOW
    KL. 16:00 TIL 20:30 - GRINDSTED MIDTBY

    Stort Motocross Freestyleshow i hjertet af Grindsted, som uden tvivl vil imponere. De tre vovehalse kan springe længere end 22 meter og højere end 15 meter, når de udfører deres vanvittige stunts som backflip mm.

    DARIO CAMPEOTTO M. FLENSBORG KVARTET
    KL. 16:30 - GRINDSTED TORV

    Dario bakkes op af et swingende og erfarent orkester og vil levere jazzede versioner af sine hits gennem tiderne – blandet med de allerbedste evergreens.

    RIGTIGE MÆND, KONER OG BØFSANDWICH
    KL. 19:00 TIL 21:30 - GRINDSTED KINO OG KULTURHUS

    Kom til foredrag med Thomas Nielsen fra Pagoden i Ølgod, Kim "The Mummie" og hans kone Karin fra 'Rigtige mænd - nu med koner'. Pris: 100 kr. inkl. burger.

    KONCERT MED FANGEKORET
    KL. 19:30 TIL 21:30 - KRONEN, GRINDSTED

    Kronen (indre mission) i Grindsted inviterer til koncert med Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel, som består af indsatte på udgang samt tidligere indsatte, som er fortsat med at synge efter løsladelsen.

     

    Lørdag den 31. august

    REGATTA RALLY
    KL. 10:00 TIL 14:00 - PLÆNEN BAG BILLUND CENTRET, BILLUND

    Deltag i det traditionsrige Regatta Rally i Bækken ved Billund Centret, hvor børn, unge og deres familier dyster i kapsejlads på bækken med LEGO-både. Husk tilmelding på biblioteket i Billund fra 12.-24. august.

    KUNSTVÆG
    KL. 11:00 TIL 16:00 - ART ZONE, GL. NORDRE SKOLE, GRINDSTED

    Giv dit bidrag til kunstvæggen og vær med til at skabe et unikt kunstværk sammen med andre. Alle kan være med!

    GØR DRØM TIL VIRKELIGHED
    KL. 11:00 TIL 13:00 - FESTTELTET, GRINDSTED

    Erik B. Jørgensens foredrag "Gør drøm til virkelighed" handler om, hvordan man tager skridtene fra spirende idé til realiseret drøm.

    PORTRÆT PÅ 2 MIN
    KL. 11:00 TIL 16:00 – ART ZONE, GRINDSTED

    Sæt dig og bliv portrætteret af Iris Bakker, som ved hjælp af blindtegning portrætterer gæsten på to minutter.

    ART ZONE GRINDSTED
    KL. 11:00 TIL 16:00 – GL. NORDRE SKOLE, GRINDSTED

    Kulturelt hotspot i Grindsted midtby med graffiti, gejst og gang i den. Et malermekka hvor internationale kunstnere skaber flotte vægge, mens der er livekoncerter. Prøv også selv – der er masser af kreative aktiviteter for både børn og voksne.

    5 BILLEDSKOLER VED SKÆRSØ
    31/8/2019 KL. 11:00 TIL 1/9 KL. 17:00 - SKÆRSØ, VEJEN

    Kom med på travetur rundt om Skærsø og skab undervejs billeder af naturens materialer. Mal fx den kødædende plante, Soldug, eller den sjældne Lobelie blomst.
    FLYT DIN FROKOST UD I DET GRØNNE
    KL. 12:00 TIL 14:00 - BILLUND BIBLIOTEK (PLÆNEN), BILLUND

    Vores ’Frokost i det grønne’ ligger sammen med dette års Regatta. Mens børnene sejler med LEGO-både i åen, kan de voksne nyde en medbragt frokost på plænen. Vi sørger for de hyggelige rammer, musik til maden, og så skal vi spille litteraturbingo!

    MAD OG MUSIK GALWAY QUINTET
    KL. 13:00 TIL 15:00 - - GRINDSTED KINO OG KULTURHUS

    Kom til en hyggelig eftermiddag med irsk musik og god stemning, hvor der er mulighed for at synge med. Pris: 100 kr. inkl. irsk stuvning. Fadøl kan tilkøbes.

    GADETATER: ‘HULA HOOP STREET SHOW’
    KL. 15:00 TIL 15:30 - GRINDSTED TORV

    Kom med Angie Mack på en hulahop-rejse gennem tidsaldre og rundt om jorden. Angie bevæger sig med legende lethed rundt, når hun med sine hulahopringe laver de mest utrolige og halsbrækkende tricks.

    FILMMARATON FOR UNGE
    KL. 18:00 - GRINDSTED KINO OG KULTURHUS
    Se film og spis pizza sammen med andre unge i Grindsted Kino. Denne aften vises to ungdomsfilm: det romantiske drama 'Five Feet Apart' og det biografiske drama 'Beautiful Boy'. Ønsker du kun at se én af filmene, er billetprisen almindelig billetpris, og ellers er billetprisen 100 kr. inkl. pizza.

     

    GRATIS KONCERT MED THE BOSS
    KL. 20:00 – FESTUGETELTET, GRINDSTED

    Kom og oplev en forrygende koncert med Nordeuropas bedste kopiband. The Boss spiller en god omgang forrygende amerikanerrock - næsten som at høre The Boss' store forbillede, Bruce Springsteen.

     

    Søndag den 1. september

    FESTUGE GUDSTJENESTE OG FROKOSTJAZZ
    KL. 09:30 TIL 13:00 - GRINDSTED KIRKE OG TELTET PÅ NØRRETORV, GRINDSTED

    Vi fortsætter den gode tradition med at kombinere festugegudstjeneste og frokostjazz i teltet på Nørretorv.

    SØENS DAG
    KL. 10:00 TIL 14:00 - ENGSØEN, GRINDSTED

    I den vestlige ende af Engsøen i Grindsted byder en række foreninger på roning, cykling, løb, pandekager over bål, hundeshow og meget mere. Kom og vær med!

    RAHBEK GROUP
    KL. 11:30 - GRINDSTED TORV

    Festlig frokostjazz i teltet på Grindsted Torv med Rahbek Group og mulighed for at købe frokostbuffet for kun 100 kr.

    KAMPEN OM SYDPOLEN
    KL. 18:30 TIL 22:00 – GRINDSTED KINO OG KULTURHUSET

    Kom og se de rigtige, originale filmklip fra Amundsens tur. Efter fremvisningen er der foredrag ved Thorbjørn Bay Christiansen, som selv har besøgt Antarktis, og derfor kan sætte filmeoplevelsen i perspektiv.

     

    Publiceret: Onsdag, 24. juli, 2019