• Forside
  • Det sker
  • Leder du efter arrangementer?

    Gå til arrangementsøgning

    Retningslinier for brug af billeder

    Brug af billeder med mennesker:

    Billeder med mennesker giver liv og genkendelse på hjemmesiden. Men vil du bruge fotos med mennesker på, skal du være opmærksom på en række forhold.

    Generelt skelner vi mellem portræt- og situationsfotos:

    • Portrætfotos: For portrætfotos gælder, at du altid skal søge om skriftlig tilladelse, før du anvender sådanne billeder. Dette gør sig altså gældende, uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den/de pågældende.
    • Situationsfotos: For situationsfotos (dvs. når fotoets primære fokus er en aktivitet/situation og ikke de deltagende mennesker) gælder, at du som udgangspunkt kan anvende dem, uden at du har søgt om tilladelse. Det afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Er du i tvivl, så søg skriftlig tilladelse fra de pågældende personer.

    Særlige regler for brug af fotos med børn

    Hvis du ønsker at anvende fotos med børn i centrum, er det vigtigt altid at indhente skriftlig tilladelse fra forældre/værge, hvis der er tale om børn under 15 år. For børn over 15 år, kan de pågældende selv spørges.